Det generelle tilsyn

Fuld titel: ” Det generelle – driftsmæssige tilsyn med anbringelsessteder”. Gennemført 2009-2010

Projektets formål var at udarbejde undervisningsmateriale og at lave en vidensopsamling om det generelle tilsyn med anbringelsessteder med børn og unge. I projektet skulle desuden etableres en hjemmeside om det generelle tilsyn, som i dag er at finde på  www.socialstyrelsen.dk/tilsyn.

Projektet blev udført for Socialstyrelsen. CAFA deltog i projektets delområder: vidensindsamling og forskning i DK, Norden og England, udarbejdelse af undervisningsmateriale samt undervisning af tilsynsførende, ledere og politiske beslutningstagere.

Projektet blev gennemført sammen med SUS – Socialt Udviklingscenter, ALB consulting, UC Lillebælt, Center for socialfaglig udvikling Århus kommune og Professionshøjskolen Metropol i København.