CAFAs tilbud om støtte og behandling i familier

Klik her for at læse artiklen i pdf-format

Denne artikel beskriver CAFAs støtte- og behandlingstilbud til udsatte familier. Den beskriver CAFAs tilgange og teoretiske afsæt, som både danner baggrund for de konkrete tilrettelagte støtte- og be-handlingsforløb, og som vil afspejles i samarbejdet omkring den enkelte familie.
CAFAs overordnede tilgang er helhedsorienteret. Det vil sige, at vi arbejder ud fra at forstå familiens, barnets eller den unges ressourcer, vanskeligheder og behov i sammenhæng med de omgivelser, som de er en del af både materielt og relationelt – og set i et udviklingsperspektiv.
Vi er således optagede af at forstå sociale problemer i udsatte familier i skæringspunktet mellem indi-vid og samfund.
Artiklen er opbygget sådan, at der indledningsvist kommer nogle overvejelser om forskellige støtte-former, dernæst beskriver vi CAFAs tilgange og teoretiske udgangspunkter og endelig beskrives, hvor-dan et konkret støtte- eller behandlingsforløb kan forme sig.

Støtteformer

CAFAs støtte- og behandlingstilbud tager udgangspunkt i Servicelovens hjælpeforanstaltninger. Ser-vicelovens § 52 stk. 3 nr. 2 åbner mulighed for at etablere praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet og i § 52 stk. 3 nr. 3 gives mulighed for at tilbyde familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.
Der er i praksis flydende grænser mellem, hvornår en kommune beslutter at give tilbud jf. § 52 hhv. nr. 2 og 3, og i det konkrete støtte- og behandlingsarbejde i praksis overlapper indholdet i de to hjælpe-foranstaltninger også hinanden. Familiebehandling kan f.eks. ske i hjemmet og kan være meget prak-tisk/pædagogisk orienteret. Omvendt kan en pædagogisk støtte i hjemmet omfatte familiebehand-lingsorienterede samtaler med hele familien.
Der er også i praksis flydende grænser mellem familiebehandling og behandling af barnets eller den unges problemer. Behandling af barnet eller den unges problemer kan i nogle situationer udføres mest hensigtsmæssigt via behandling af hele familien, og en individuel behandling af barnet eller den unges problemer kan være relevant samtidig med, at der gennemføres familiebehandling til hele familien. CAFA bidrager gerne med input til kommunens afklaring af, hvilken hjælpeforanstaltning, der vil være mest relevant at iværksætte i forhold til den konkrete familie. Det overordnede formål med støtte- og behandlingsarbejdet er dog i alle tilfælde det samme jf. Ser-vicelovens § 461. Derudover vil der for den enkelte familie og barnet eller den unge være konkrete mål fastlagt i en handleplan, udarbejdet på baggrund af den børnefaglige undersøgelse, der har afdækket behovet for støtte. Hvis der ikke allerede er opstillet mål for støtten eller behandlingen, tager CAFA gerne tage initiativ til afklaring af disse i et samarbejde med familien og barnet eller den unge samt sagsbehandler.
I CAFA lægger vi stor vægt på at arbejde ud fra de generelle formål i lovgivningen og de konkrete mål i forhold til den enkelte familie. Vi tilrettelægger støtte- og behandlingsforløb ud fra disse, og målene evalueres og revideres løbende i samarbejde med forældrene og barnet eller den unge. Dette centrale arbejdspunkt vil blive bearbejdet senere i artiklen.

Tilgange og teoretiske perspektiver i støtte og behandling i CAFA

Uanset hvilken støtteform, der anvendes, er der i CAFA en ensartet tilgang til støtten eller behandlin-gen og i støtte- eller behandlingsprocessen. Vi har bl.a. følgende fælles faglige tilgange og teoretiske perspektiver:

Ressourceorienteret

Grundlæggende har vi en ressourceorienteret tilgang i støtte- og behandlingsarbejdet. Det betyder, at vi har fokus på forældrenes og barnets eller den unges styrker, kompetencer og ressourcer. Vi lægger derfor vægt på at afdække både ressourcer og vanskeligheder hos alle familiemedlemmer. Vi erkender, at det, der i visse situationer kan forstås som uhensigtsmæssig adfærd, i andre situationer kan forstås som en hensigtsmæssig adfærd. Og fra én position kan en adfærd forstås uhensigtsmæssig, mens den fra en anden position forstås hensigtsmæssig. Erfaringsmæssigt ved vi, at der for forældre og børn er gode grunde til den adfærd og det samspil, som de har udviklet. Derfor er vi optagede af, hvordan for-ældre og børn selv forstår og forklarer deres livssituation og relationer. Det er nødvendigt for at få et helhedsbillede af relationerne og for at forstå, hvilket potentiale for udvikling, der er til stede i familien.

Anerkendelse

En af de bærende teoretiske tilgange i CAFAs støtte – og behandlingsarbejde er anerkendelse. Axel Honneth opdeler anerkendelse i tre niveauer – det private/familiemæssige, det retslige og det solida-riske niveau.2 Høilund og Juul beskriver ud fra Honneths teori om anerkendelse, at det i mødet med det offentlige hjælpesystem er afgørende for borgeren at blive anerkendt. Anerkendelse forstået på den måde, at borgeren grundlæggende sikres plads, vises respekt, lyttes til og inddrages i dialoger med myndighederne om løsning af sociale problemer. CAFA ønsker i støtte- og behandlingsarbejdet at påvirke anerkendelsen af familien på alle tre niveauer med det formål at påvirke familiemedlemmernes selvfølelse og identitet i positiv retning.

Resiliens

Et tredje teoretisk udgangspunkt er, at vi ønsker at støtte udvikling af resiliens, forstået som former for modstandskraft eller beskyttelsesfaktorer for børn eller unge, som kan modvirke de stress- eller risikofaktorer, som de møder og vil møde i deres liv.
Traditionelt har resiliens været betragtet som nogle individuelle faktorer og kompetencer hos indivi-det, men ses i stadig højere grad som faktorer, der udvikles i et samspil mellem individet og samfun-det. Der er voksende evidens for, at udviklingen af resiliens er ligeså afhængig af strukturelle forhold, relationer og social retfærdighed som af individuelle faktorer. Resiliens afhænger både af individuelle styrker, familiens og netværkets styrker og støttende elementer i lokalmiljøet og samfundet generelt, herunder inddragelse og adgang til sociale rettigheder og materielle ressourcer. CAFA ser begrebet resiliens som en vigtig forskningsbaseret viden til praksis om, at der skal gives en indsats på forskellige niveauer, når man vil styrke udsatte børn og unges mestringsevne til at klare. sig på trods af vanskelige livsvilkår. Dels skal der tænkes i individuel støtte, dels skal familie og net-værket inddrages, og dels skal strukturelle/samfundsmæssige indsatser være tilstrækkelig understøt-tende og koordinerede. Endelig skal de forskellige niveauer spille sammen. Derfor er en systematisk koordinering i CAFAs optik et vigtigt element i en støtte – og behandlingsindsats, hvilket vi vil vende tilbage til i et nedenstående afsnit.
Michael Ungar anvender begreberne ”forhandling” og ”navigering”, når han beskriver individets aktive proces mod resiliens. Han beskriver, at der sker en løbende forhandlingsproces ved, at individet vur-derer de foreliggende modsætningsfyldte forhold op imod sandsynligheden for at lykkes med forskel-lige handlinger. Et individs forhandlinger sker kort beskrevet ved, at det gør erfaringer, som det sam-menligner med tidligere erfaringer, og via dialoger med sig selv og sine omgivelser sker der en sam-menligning og vurdering af disse. Navigeringen består af konklusionerne/beslutningerne/ valgene, som individet træffer på baggrund af forhandlingen om, hvilke handlinger der vil være mest formåls-tjenlige. Navigeringen kan ses som bevægelsen hen imod et mål, hvor individet oplever velvære. Denne proces er ikke nødvendigvis bevidst. Navigeringen sker under forskellige forhold, som kan påvirke udfaldet. Hvis barnet eller den unge eller en forælder oplever, at hensigtsmæssige muligheder og veje lukkes, kan der ske det, at mindre hensigtsmæssige veje benyttes.
Det er, set i den sammenhæng, CAFAs hensigt i støtte- og behandlingssammenhænge at være en dialogpartner for børnene eller de unge og deres forældre i de nævnte forhandlinger samt at støtte dem i deres navigering.  Endelig er det vigtig for os at fremhæve, at vores fokus – i relation til ovenstående – i høj grad er på barnets eller den unges og familiens inklusion og integration i lokalsamfundet samt udvikling af selvfø-lelse og modstandskraft/ resiliens.

Metoder i støtte og behandling

CAFA anvender forskellige konkrete metoder i støtte og behandling. Disse metoder er hovedsagelig:

  • Systemisk tænkning og metoder
  • Narrativ tænkning og metoder
  • Kognitive metoder
  • Marte Meo
  • Konkret pædagogisk vejledning i praksis
  • Helhedsorienteret rådgivning og vejledning

Koordinering – målrettet systematik i støtte- og behandlingsarbejdet

Udsatte børn eller unge og familier har ofte sammensatte problemstillinger, som kræver en indsats fra forskellige systemers side. CAFA foreslår i støtte- og behandlingssammenhænge, at der samtidig sker en koordinering mellem familien, privat netværk og fagfolk med henblik på, at der bliver helhed, sammenhæng og kontinuitet i støtte- og behandlingsarbejdet. Koordinering indebærer, at familien sammen med støttesystemet følger systematisk op på målene med indsatsen, og at denne justeres undervejs i takt med udviklingsprocesserne i familien.
CAFA har udviklet en særlig metodisk kompetence i forhold til systematisk koordinering i støtte og behandlingsindsatser. I 2009 afsluttede CAFA et 3 årigt udviklingsprojekt6 om metoder til koordine-ring med støtte fra Socialministeriets puljemidler, Familien i Centrum. Her koordineredes sager med forebyggende familiebehandling ved anvendelse af beskrevne metoder og tilgange. Evalueringen viste, at systematisk koordinering betød, at forældrene og de unge fik en oplevelse af, at dialogen med den sociale myndighed blev bedre, og kontakten med myndigheden mere gennemskuelig. Forældrenes og de unges inddragelse blev forbedret, bl.a. ved at de fik større indflydelse på de professionelles forståel-se af deres problemer og livssituation. Samtidig blev koordineringen et bidrag til en forbedring af sagsbehandlingen og var tidsbesparende både for de professionelle og familierne. CAFAs koordineringsmetode består kort beskrevet i, at der udpeges en fast koordinator for støtte- og behandlingsarbejdet, som tager ansvar for:

  • At der sker en klarlæggelse af behandlingsmål og delmål for støtte- eller behandlingsindsatsen ud fra den eksisterende handleplan, samt at der løbende sker en evaluering og justering af må-lene.
  • At planlægge og forberede koordineringsmøder med deltagelse af familien samt relevant pri-vat og professionelt netværk, udarbejde en detaljeret dagsorden og indkalde til møder.
  • At være mødeleder på koordineringsmøderne, herunder bidrage med faglige input, konflikt-løsning eller andre indsatser alt efter behov i den konkrete situation.
  • At sikre, at koordineringsmøderne tilrettelægges i en proces med fokus på inddragelse af fami-lien samt det professionelle og private netværk i en anerkendende tilgang.
  • At udarbejde detaljerede referater af koordinationsmøderne, hvor evaluering og justering af mål samt aftaler om rollefordeling og andre aftaler fremgår.

Inddragelse og selvbestemmelse

Brugerinddragelse er en værdi i CAFA, som vi sætter meget højt i alle former for socialt arbejde, og det er et område, hvor vi både anvender mange ressourcer og har et stort engagement.8
Vi betragter både voksne og børn og unge som selvstændige og kompetente mennesker med rettigheder og kompetencer til at have holdninger til eget liv. Alle har krav på at blive hørt, og ikke mindst få indflydelse på eget liv ved deltagelse og medbestemmelse.
Når det drejer sig om valget af en personlig udvikling og/eller en families udvikling, så anser vi ikke, at inddragelsesbegrebet rækker, men at selvbestemmelse er mere betegnende for det, der bør foregå. Det er vigtigt for mennesker at udvikle og bevare kontrol i deres liv, og det bakker vi op omkring, bl.a. fordi vi har erfaring for, at mange personlige og familiemæssige vanske-ligheder har som baggrund, at mennesker har mistet kontrollen i og med deres livssituation. Det betyder bl.a., at det bør være personen/familien, der afgør, hvilken udvikling, der ønskes/ og om der i det hele taget ønskes en udvikling eller ændring. Derfor er forskellige former for pres, overtalelse, manipulation og lignende uønskede forforståelser og handlinger i CAFAs støt-te- og behandlingsarbejde.
Vi har i CAFA ikke nødvendigvis svarene på, hvordan vi griber en problemstilling bedst an, hvorfor vi også ønsker at inddrage forældre og børn og unge i problemforståelser og løsnings-muligheder samt i støttens eller behandlingens tilrettelæggelse og gennemførelse.
Vi vil fremhæve, at der bør arbejdes ligeså seriøst med børnenes og de unges inddragelse som med de voksnes, og vi arbejder til stadighed med at udvikle metoder til inddragelse af børn og unge, så det kan blive en realitet. Det står klart for os, at inddragelse af udsatte børn og unge er et vanskeligt og kompliceret område – og skal ses som en disciplin i sig selv. En disciplin, der kræver sær-lig viden og særlige metoder. Det er blandt andet afgørende, når man ønsker en reel og aktiv inddra-gelse, at inddragelsesprocessen planlægges optimalt, og at barnet eller den unge informeres om ind-dragelsens formål og omfang. Det er også hensigtsmæssigt, at relevante relationelle forhold afdækkes, idet personer med en tæt relation til barnet kan spille væsentligt ind på, hvordan barnet kan formulere sig i en inddragelsesproces. Dette har ikke mindst betydning i forhold til støtte og behandling i familier, hvor barnet kan være under forskellige former for pres og loyalitetsdilemmaer i de nære relatio-ner.
Sammenfattende ser vi en høj grad af inddragelse af forældre og børn som et afgørende element i et hvert støtte- og behandlingsarbejde. Der er forskning, der bekræfter, at inddragelse giver mere rea-listiske løsninger, hvilket vi ofte oplever genkendeligt i praksis.

Åbenhed og gennemsigtighed

Det er nødvendigt for et tillidsfuldt og udviklende samarbejde, at der er åbenhed om CAFAs løbende vurderinger. Vi vil typisk samle op med jævne mellemrum sammen med familien, hvor både familie-medlemmerne og CAFA for mulighed får at beskrive for hinanden, hvordan behandlingen og samar-bejdet opleves og vurderes. Det er afgørende for støtte- og behandlingsindsatsen, at den til stadighed afstemmes, og det er afgørende for CAFA at få indsigt i, hvordan de enkelte familiemedlemmer be-dømmer forløbet.
Der vil også altid blive indgået aftaler mellem CAFA og familien om og evt., hvordan og hvad andre fagpersoner eller personer i det private netværk skal informeres om.
Hvis der opstår behov for underretning til den kommunale myndighed, informerer vi altid familien om dette.
Indledningsvis træffes der aftaler mellem sagsbehandler, familien og CAFA om, hvordan tilbagemel-ding på støtte- og behandlingsarbejdet skal ske til kommunen. Det kan foregå ved, at CAFA udarbejder en rapport til kommunen om forløbet, eller det kan ske ved afholdelse af møde med alle tre parter. Såfremt der udarbejdes en rapport, forelægges den for forældrene og de unge, inden den fremsendes til kommunen. Foregår tilbagemeldingen på et møde med kommunen, drøftes det med forældrene og den unge forinden, hvilke informationer CAFA mundtligt afrapporterer om forløbet.
Det sker af og til, at en kommune undervejs i behandlingsforløbet ønsker, at nye mål skal indgå i støt-te- og behandlingsindsatsen. I de situationer finder vi det centralt, at der sker en dialog om disse mel-lem alle involverede parter, idet alle, der indgik den oprindelige støtte- og behandlingsaftale, bør ind-drages, når den skal ændres.

Observationer /videooptagelser mv.:

I nogle støtte- og behandlingsforløb indgår observationer og/eller videooptagelse. Observationsforløb og videooptagelser tilrettelægges i samråd med og med accept fra forældrene og de unge. En aftale om videooptagelser indeholder en etik og et regelsæt omkring anvendelsen af videooptagelsen, som CAFA forpligter sig på.

Støtte- og behandlingsforløb i praksis

Et typisk forløb for et støtte- eller behandlingsforløb kunne se sådan ud:

1. Henvendelse til CAFA fra en kommune, der ønsker iværksat støtte eller behandling. Der drøf-tes, hvilke undersøgelser, handleplan, beskrivelser af tidligere hjælpeforanstaltninger eller lig-nende, der ligger til grund for ønsket om iværksættelse af hjælpeforanstaltningen. Kommunen beskriver f.eks. forventninger til CAFA, og der aftales relevante praktiske forhold omkring be-handlingen.
2. Kommunen og CAFA aftaler pris og rammer for støtten og behandlingen, evt. ud fra et afgivet tilbud fra CAFA.
3. Der sker en dialog mellem kommune, familie og CAFA om støtten eller behandlingen, herunder drøftes formål, konkrete mål og forventninger, som afstemmes. Denne dialog foregår ofte på et møde med deltagelse af de tre parter. Er det ikke muligt at afholde et møde, f.eks. grundet. tidspres i kommunen, påtager CAFA sig gerne at gennemføre en dialog på andre måder.
4. Når der er enighed om indsatsens præmisser, tilrettelægger CAFA støtte- og behandlingsarbej-det i samråd med familien. I nogle familier kan tilrettelæggelsen ske langsigtet, i andre familier kan tilrettelæggelsen kun ske fra gang til gang.
5. Der koordineres med andre fagfolk og evt. med privat netværk om formål og forløb, således at det samlede system omkring familien er informeret om, hvad der iværksættes omkring famili-en. Endvidere koordineres målsætninger, således at hele hjælpesystemet omkring familien fungerer sammenhængende. Se tidligere afsnit om koordinering.
6. Løbende opfølgning med forældre og barnet eller den unge efter nærmere aftaler. Her justeres mål og forventninger og nye mål opstilles (se også beskrivelsen ovenfor).
7. Tilbagemelding til kommunen om støtte- eller behandlingsforløbet via rapport eller møde (og-så beskrevet ovenfor).

Kvalitet i støtte og behandlingen

Støtte og behandling udføres af en eller to konsulenter, som modtager supervision.
Alle konsulenter er enten uddannede socialrådgivere eller pædagoger og/eller akademisk uddannede. De er alle efteruddannede internt og/eller eksternt. Alle konsulenterne har omfattende erfaringer i arbejde med at støtte udsatte børn, unge og familier.
CAFA har en bred erfaring i støtte- og behandlingsarbejde, det være sig individuel støtte til børn eller unge og voksne og støtte og behandling til familier – herunder med få eller mange deltagende familie-medlemmer. Konsulenterne har også erfaringer med at inddrage privat netværk og inddrage en foræl-der, der ikke bor sammen med barnet eller den unge.
Der er også konsulenter med særlige kompetencer i forhold til børn, unge og familier med anden et-nisk baggrund end dansk. Her har vi bl.a. haft opgaver i Asylcentre med individuel støtte og/eller fami-lieorienteret støtte til asylansøgere med traumatiske baggrunde, fysiske og psykiske sygdomme og relationelle problemer. CAFA har i disse opgaver også udført støtte- og behandlingsarbejde i familier med mange børn.

Den 30.10..2014
Susanne Katz, socionom og master i udsatte børn og unge
Birgitte Schjær Jensen, Ph.d. stud og cand.scient.soc.