Styring og koordinering af kortvarig intensiv indsats i sårbare familier

Gennemført 2006-2009

Formålet med projektet var at udvikle en helhedsorienteret, tværfaglig og sammenhængende metode til at styrke kvaliteten i den lovbundne sagsstyring.

I projektet indgik ni familier fra ni forskellige kommuner og 47 professionelle. Familierne modtog alle hjælpeforanstaltninger i henhold til Serviceloven.

Positiv effekt for alle parter

Metoden involverede alle parter i en social sag – dvs. familien, familiens netværk og fagfolk sammen fik mulighed for at arbejde hen imod fælles mål i en helhedsorienteret og sammenhængende indsats.

Ideen er, at der afholdes møder med alle involverede fagpersoner og familien, barnet eller den unge på samme tid og sted. Metoden handler bl.a. om mødehåndtering, mødeledelsen, konflikthåndtering og anerkendende kommunikation.

Evalueringen viser, at koordinering og styring som metoder har en positiv effekt for alle parter. Effekt defineret som en positiv og fremadrettet oplevelse af, at indsatsen er mere målrettet.

Inddragelse og selvbestemmelse

Familierne og de unge i projektet udtalte i en evaluering blandt andet, at de oplever sig mere og bedre inddraget. Flere oplevede det nemmere at gå til møde med kommunen, fordi de kan tale med, og fordi deres meninger bliver hørt.

Koordinationen giver familierne mulighed for at komme til orde og påvirke de professionelles problemdefinition. Den medfører samtidig, at drøftelserne ikke kører af sporet, og man oplever sig bedre behandlet.

Sparer tid og giver fremdrift

I evalueringen peger de professionelle bl.a. på:

  • Sagsbehandlerne sparer tid. Der skal afholdes langt færre møder, møderne bliver gennemført (aflyses ikke), der koordineres mindre, anvendes mindre tid på at tale med sagens parter mellem møderne osv. Efter de første par møder bliver selve mødetiden også kortere.
  • Koordineringen udvikler sagen i positiv retning og giver fremdrift. De konkrete og præcise målsætninger kvalificerer arbejdet.
  • Koordineringen giver bedre sammenhæng i det faglige arbejde og tillid mellem de professionelle. De professionelle får også lyttet til hinanden og afklaret, hvem der gør hvad og hvornår.
  • Den tid, koordinatoren anvender, opvejes helt (og mere til) af den tid, som sagsbehandler og de andre professionelle sparer.